Himmelråbende tåbeligt
Som ung voksen bruger af basiskortet er det himmelråbende besværligt at tjekke ud med basiskort på metrostationerne i København. At man har valgt at placere ET checkpunkt i venstre side ved rulletrappenedgangene, når vores samfund generelt er indrettet mod højre er én ting. Det betyder blandt andet på Hovedbanegården, at man skal mase sig igennem alle de turister, der står ved billetautomaterne og samtidig, at man skal mase sig i modsat gåretning af alle andre passagerer ved rulletrappenedgangene. At der slet ikke er opsat checkpunkter, når man forlader metrostationerne igen, er så dumt, at det gør ondt. Hvis jeg ikke tjekker ud nede ved elevatoren på laveste plan (hvilket jeg ikke gør, fordi jeg som udgangspunkt ikke tager elevatoren, fordi jeg er et almindeligt raskt menneske), så skal jeg køre op med rulletrapperne og gå rundt og tilbage til den venstre rulletrappenedgang, før jeg kan bevæge mig op til gadeplan. Hvad tænker I dog på? Hvorfor har I behov for at latterliggøre en hel befolkningsgruppe? Det er ikke engang kun ældre og synshandicappede og andre "svage" borgere, I træder så ganske hårdt på. Det er også unge mennesker i 20'erne og 30'erne. Og ved I hvad? De unge mennesker kommer jo ALDRIG over på jeres app, for det er et bevidst valg, der intet har med teknologi at gøre. For den gruppe handler det om, at de ikke vil overvåges og tvinges ind i apps. Og det betyder, at I bliver nødt til at have en nem løsning for denne befolkningsgruppe de næste 60 eller 70 år. Ja, det er da surt for jer, at ikke alle hopper på jeres app, men lev med det og gør dog det basiskort brugervenligt! Nu har jeg læst, at der vil blive opsat 40 nye checkpunkter på landsplan. Det burde være 400!
30. September 2026
Bewertung ohne vorherige Einladung