Godt arbejde og høj kvalitet
Vi skulle have tre vinduer og en terrassedør i stuen skiftet og kom i kontakt med Esben på anbefaling fra en kollega.
Vi fortryder absolut ikke vi valgte at lade Esben udføre arbejdet. Fra første gang han trådte ind i huset fornemmede vi ordentlighed og omhyggelighed. Besværlige og ukendte faktorer bekymrede ham ikke, da han var ekstremt god til at se gode løsninger.
Esben var stabil og overholdt aftaler og leverede et stykke arbejde af høj kvalitet samtidig med, at han passede meget på for at minimere skader på de ting, der ikke skulle skiftes.
Vi kan kun give Esben ros for hans personlighed og håndværk og giver meget gerne den største anbefaling.








