Vildledende leveringstid og ugler i…
Vildledende leveringstid og ugler i mosen – læs betingelserne først!
Ved første øjekast virker wove.dk som en helt normal, hyggelig dansk webshop, men hvis man studerer siden nærmere, viser det sig at være et svensk firma (Eoka AB), der står bag.
Hvis du overvejer at handle her, vil jeg på det kraftigste råde dig til at læse handelsbetingelserne grundigt igennem først – det gjorde jeg desværre ikke selv.
De lover 1-7 dages levering på hjemmesiden, men det passer simpelthen ikke!!! Jeg bestilte min dyne den 5. oktober og modtog den først den 16. oktober. Dynen sendes nemlig direkte fra Kina via et logistikfirma i Holland og Sverige.
Der gik 4 dage, før pakken overhovedet blev oprettet i Kinas systemer. Sjovt nok skete oprettelsen præcis samme dag, som jeg sendte en e-mail for at gøre brug af min fortrydelsesret.
Da jeg efterfølgende kunne se, at pakken trods alt rykkede på sig, sendte jeg en ny mail for at annullere min fortrydelse. Ingen af gangene har jeg modtaget så meget som et enkelt svar fra Woves kundeservice! De eksisterer reelt ikke.
Det er også tydeligt, at alle de fantastiske, femstjernede anmeldelser på deres egen hjemmeside er rent fup og genereret af en maskine.
Selve dynen ligner overhovedet ikke billederne fra hjemmesiden. Når det så er sagt, tror jeg faktisk godt, at jeg kan blive glad for den i sidste ende. Jeg havde oprindeligt tænkt, at jeg gerne ville have haft en dyne til, men efter dette forløb er jeg utrolig glad for, at jeg kun bestilte én.
Jeg kommer under ingen omstændigheder til at bestille fra Wove igen! En stjerner herfra – udelukkende Fordi jeg ikke kan vælge mindre og fordi produktet trods alt landede, og at jeg valgte at betale gennem Klarna, hvilket gav mig en sikkerhed undervejs.








